Forsink din kroniske sygdomsudvikling

Original artikel: forsink-din-kroniske-sygdomsudvikling

Det kan godt svare sig at prøve alternative behandlingsformer, når man rammes af en uhelbredelig sygdom.

Hin Keung Lin er kineser og har arvet en del af sin viden om gammel kinesisk behandling fra sin far.
Men han har også selv studeret kinesisk behandling og har gjort sig en masse erfaringer gennem sine over ti år med egne klinikker i Sorø og Dianalund.

En af de ting, han har ret gode erfaringer med, er behandlingen af folk, der lider af uheldbredelige og kroniske sygdomme som parkinson og sklerose samt følgerne efter en blodprop eller en hjerneblødning.

– Mange oplever at musklerne stivner, lammelser, at bevægelsesapparatet strejker og man har smerter. Det kan jeg afhjælpe med akupressur, hvor jeg trykker på forskellige punkter på kroppen. Hensigten er at sætte gang i blodgennemstrømningen, så nerver og celler får mere ilt og derved bliver mere funktionsdygtige. Kredsløbet skal simpelten hjælpes til at fungere bedre, forklarer Hin Keung Lin.

Han giver også healingmassage, som har en gavnlig virkning på psyken.
– Der sker tit det, at patienter med kroniske og alvorlige sygdomme kan opleve at blive deprimerede.

Derfor er det vigtigt også at behandle sindet, som har en stor indvirkning på, hvordan vi har det, siger Hin Keung Lin.

Han har flere patienter med kroniske og uhelbredelige sygdomme i behandling og en af de ting, de oplever er, at behandlingerne forsinker sygdommn i at udvikle sig.